Birkelund B&B ligger ca. 6 km nord for Otterup i en lille by der hedder Bårdesø. Gården ligger meget idyllisk, omgivet af rapsmarker, skov og med kun få minutter til stranden i Tørresø og Hasmark. Birkelund er opført i 1892 og fremstår i dag, som en 3-længet gård, med hovedhuset i midten.

Selve Bed and Break fastet befinder sig i den ene længe og er adskilt fra den private bolig. De smagfulde værelser er indrettet med dobbeltseng, lille opholdsområde, skab/kommode til tøj, fladskærms-tv, samt udgang til træterrasse med havemøbler.

Fra terrassen har man udsigt til haven og det kan anbefales at nyde et glas vin eller en kop kaffe på terrassen, til de fantastiske solnedgange.

De to værelser på Birkelund B&B deles om det store badeværelse, der ligger på gangen i forlængelse af værelserne og opholdsrummet. Badeværelset er med dobbelt håndvask og stor bruseniche.

Opholdsrummet er udstyret med køleskab/fryser, kaffemaskine, elkedel, service, brætspil, 1. hjælps-kasse og andre fornødenheder. Det er også her morgenmaden står klar fra kl. 07.30 og kan indtages i opholdsrummet. Man er også velkommen til at tage morgenmaden med udenfor i gården eller med ind på værelset.

Der er en stor privat parkeringsplads, som ligger op til folden, hvor der det meste af året går dyr og græsser.

Badehotelrummet

Værelset er indrettet med ”Badehotellet” som inspiration og er i lyse farvet, som minder om himmel og hav.

Der er udgang til vestvendt træterrasse, hvor den skønne solnedgang kan nydes med en kold øl, et glas vin eller en kop kaffe.

Værelset har en stor seng med boksmadrasser 180 x 200 uden fodende.

Der er gratis internet og adgang til fladskærms Tv med Appel-boks og med gratis adgang til DR og TV2.

Morgenmaden kan nydes i opholdsrummet, på værelset eller på et af de udendørs arealer. Der er mulighed for at købe kolde drikke, madpakker eller anden form for bespisning, blot det er bestilt i forvejen. Spørg bare og vi ser hvad vi kan trylle frem.

Hele Birkelund B&B er røgfrit område, gæster bedes ryge på terrassen eller ved stolene i gården og benytte der opstillet askebæger.


Østenværelset

Værelset er indrettet med inspiration fra Østen, med rolige varme farver og med islæt fra de skønne Thailandske feriesteder. Der er udgang til vestvendt træterrasse, hvor den skønne solnedgang kan nydes med en kold øl, et glas vin eller en kop kaffe.

Værelset har en stor seng med boksmadrasser 180 x 200 uden fodende. Derudover er der 2 behagelige stole med et lille bord.

Der er både mulighed for ophængning af tøj på bøjler eller hylder i skab. Der er også adgang til strygebræt og strygejern, hvis der skulle være behov for dette.

Der er gratis internet og adgang til fladskærms Tv med Appel-boks og med gratis adgang til DR og TV2.

Morgenmaden kan nydes i opholdsrummet, på værelset eller på et af de udendørs arealer. Der er mulighed for at købe kolde drikke, madpakker eller anden form for bespisning, blot det er bestilt i forvejen. Spørg bare og vi ser hvad vi kan trylle frem.

Birkelunds omgivelser

Der er mulighed for leje af Kajak, cykler og Sup-board. Bestilling af frokostkurv eller madpakke til ture, disse skal dog bestilles i god tid. Der er gode muligheder for fiskeri, jagt, vandreture, fuglekik, strandture og shopping i den gamle stationsby Otterup eller købstaden Bogense.

ODense

En tur ind til den gamle del af Odense, hvor der er mange shopping muligheder og hyggelige caféer kan også anbefales

Strande

Vi er tæt på nogle af Fyns bedste strande (Tørresø og Hasmark)


golf

Der er mulighed for at spille golf både i Bogense eller Odense


andre aktiviteter

Der er idestier og vandrestier samt mulighed for leje af kajak, cykler og sup-board

Billeder

Dine værter

Vi glæder os til at byde dig/jer velkommen til vores skønne sted her på Nordfyn og ønsker at dele den skønne natur. Vi nyder den smukke natur og lange gåture med vores lille bomuldshund (Bichon/Havanais). Jeanette laver flotte kager til festlige lejligheder på hobbyniveau og tager gerne mod bestillinger, hvis I skulle have en anledning.

John og Jeanette

Send en forespørgsel

Nyd et hyggeligt og behageligt ophold hos os.

Send en mail med jeres ønsker til et ophold hos os, så vender vi hurtigt tilbage med et tilbud.

Kontakt information

Birkelund B&B
Bårdesøvej 104
5450 Otterup

T: +45 42 54 60 69

M: birkelund104@gmail.com

Kommende nyheder under etablering

  • Stort bålområde med bænke og borde til udendørs madlavning (foråret 2023)
  • Hø-Hotel med mulighed for at sætte sin hest på græs. Indhegning med 3-4 folde til 1 hest pr. fold. Der er ingen hø eller halm, men rigeligt af frisk vand. Der vil være mulighed for at sætte telt op eller benytte vores B&B for overnatning. Masser af plads til fri parkering i forbindelse med overnatning. Gode ride-ruter på Riderute Nordfyn. (foråret 2023)    Riderute Nordfyn | Rid ud på Nordfyn og oplev det skønne landskab på en dejlig ridetur! (visitnordfyn.dk)


No posts found